Sms og mails betydning for vitser kender vi ikke.
Det interessante er, hvordan de "omsættes": Sendes de bare videre pr. sms til kammeraten, læser man den op for hinanden, når man er sammen (så mobilen nærmest har funktion som en bog), eller lærer man de bedste, som man så kan fyre af næste gang man der ansigt til ansigt med kammeraterne (hvor der er en risiko for, at de allerede kender den) - eller hvordan fungerer det?
Jeg oplevede en dag en gruppe større piger (ca. 12-15 år) i toget, hvor en så gav sig til at læse en vits op fra mobilen, som moderen havde sendt dagen før. Hun var ikke så god til at læse teksten - så det blev temmeligt umorsomt (set udefra), og pigerne grinede ikke. Til gengæld fortalte de om, hvordan andre sendte vitser til dem "men jeg kan ikke huske dem", som en sagde. Muligvis opgiver/taber vi noget i overgangen fra mundtlighed til skriftkulturen (som også findes i medierne) - at evnen til at huske ikke er så stærk som de generationer, der voksede op i en kultur, der alene var mundtlig. Det er ikke for at begynde på en "forfaldstænkning" (alting var bedre før i tiden, navnlig fortiden!), men mere fordi det er interessant, når fx vitser idag lever i spændingsfeltet mellem mundtlige og nyere medieformer.
Sikker viden om, hvordan og på hvilke måder mobil, mails MSN osv. indgår i samspil med mundtlighed, har vi ikke. Men har I bud fra fx jeres feltarbejde?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Nu siger du jo alligevel ordet "forfaldstænkning", så jeg vil lige fortsætte det spor :) Det er jo karakteristisk, at denne tanke har eksisteret til alle tider (der er noget om, at der på en papyrus klages over ungdommens manglende autorietstro - jeg husker ikke citatet præcist, men det gør du måske?) side om side med tanken om, at børn og unge repræsenterer fremtiden, ja, faktisk repræsenterer håbet om en bedre fremtid. Meget synes at være konstant, selvom formen ændrer sig :)
i forbindelse med min indsamling af vittigheder var der faktisk et par piger der efter nogen vittigheds fortællinger , sagde de havde vittigheder på mobilen,og de blev læst op.. Der var klart forskel på de oplæstes vittigheder og de "udenadslærtes"vittigheders reaktioner, der blev grint mere af de vittigheder som kunne fortælles af en god fortæller end af de der blev læst op af mobilen. Pigerne der læsgte op virkede også synligt mere generte end de der fortalte fra hukommelsen.
Pigerne fortalte de dagligt modtog vittigheder på mobilen,men at de aldrig kunne huske at genfortælle dem,så de sendte dem bare videre. Fik de feks en om blondiner,var det gerne en om blondiner de sendte tilbage.
Det var en form for udveksling, fik man een sendte man een igen.
De syntes det var sjovt at få sms´er med vittigheder og som den ene af pigerne sagde, så kunne man lettere få en sur veninde til at blive glad igen og besvare sms´er hvis man sendte en sød sms vittighed.
Så vittighederne har virkelig fået sit indtog i sms-æraen..
At man så nok ikke får de helt store fortællere ud af dette er så måske en af hagerne ved denne form for udvekslinger,men at de så kan bruges som "forsoningsmiddel" er jo ganske fint fundet på af de unge,når nu det måske kunne være lidt svært at få nogle ting sagt mundligt..
Venligst Birgit
Hej Birgit - dit indlæg er et godt eksempel på, hvad man også kan få ud af feltarbejde. Du har virkelig haft øjne og ører åbne, og det er godt sprogligt formidlet. Indsamling af empiri drejer sig jo også om at kunne transformere alt det man ser, hører, lugter osv til sprog, som er tilgængeligt og forståeligt for os, der ikke var der. Du har lavet et fint lille pionerarbejde om vitser og nyere medier, som jeg synes er inspirerende!
Kommentar til Lis indlæg. Jeg ved ikke, hvilket citat du hentyder til, men ordet forfald og ungdom fik mig til at tænke på Sokrates:
”Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker og elsker tomt pladder i stedet for arbejde. De rejser sig ikke længere, når en ældre person kommer ind i et rum. De siger deres forældre imod, taler før alle andre, sluger maden og tyranniserer deres forældre” (Sokrates 470- 399 f. kr)
Sokrates citat er blevet (mis)brugt og bragt i mange sammenhænge; og vi kan også her på bloggen!
Apropos Lis’ indlæg: Når voksne taler om børn og unge, er der ofte to hovedspor: nogle er pessimisterne, der er skeptiske og diagnosticerer det nye og nye tendenser som forfald og varsel om kulturel undergang, mens optimisterne fremhæver, at ungdommen erobrer og bruger den nye tids udtryk, medier, normer osv.
Lige meget hvilken position man selv tilhører, er det godt at blive klar over sine egne fordomme eller for-forståelser. Jeg har undervejs i arbejdet med børns vitser tænkt, at jeg er lidt gammeldags – i hvert fald synes jeg, at mundtlighed som udtryksform er dybt fascinerende, og herfra og så til at blive lidt pessimistisk i forhold til fremtiden er der ikke langt. Men pointen er, at man må lukke øjnene op, undersøge, beskrive, forsøge at forstå eller forklare, hvad det så er, der sker fx med vitser som genre - og det er Birgits kommentar jo et godt eksempel på, bare for at nævne et eksempel lige hånden.
Der var en artikel i Politiken i søndags (22.03.2008): En nydansker fylder 60
En lille ortografisk vanskabning? Eller en gave til det danske sprog?
Det tog 200 år at få bolle-å optaget i det danske skriftsprog. Og yderligere syv år at finde ud af, hvor å skulle placeres i alfabetet. I dag fylder bolle-å 60 år.
Til Politiken siger sprogprofessor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen for følgende:
»I den diskussion, der foregik over flere år, forudså kritikerne, at den danske kultur ville gå fuldstændigt rabundus. Folk reagerede meget voldsomt«, fortæller Erik Hansen, der var skolebladsredaktør i sin gymnasietid fra 1947 til 1950. Og selv skrev vrede indlæg imod den nye retskrivning."
Sprogprofessor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund fortsætter: "Der var et klart politisk sigte med retskrivningsreformen. Efter Anden Verdenskrig var det et stærkt argument at komme på linje med svenskerne og nordmændene. Og så havde man ikke lyst til at være fælles med tyskerne om at skrive navneord med stort. Så det var i høj grad tidsånden, der gjorde det muligt at realisere den gamle tanke om at få bolle-å ind i alfabetet".
Det vil jeg tænke på næste gang, "sms-sproget" er til debat - men desværre vil jeg jo ikke kunne iagttage, hvad der skete i år 2208 *lol*
CU L8ER
hej povel
ved mit feldarbejde er der blevet grinet mest af de vigtiheder med fekal ord eller sexsistiske inhold, men alieved har børnene selv valgt ikke at fortælle nogen vitser til mig som efter deres mening var for grav, jeg mener at denne censur bortfaller når vitsen bliver sendt via sms.
efter inlæg af lis har jeg også lige som dig tænked på sokrates, for mig har det (indtil jeg har læst hans mening over børn en gang i en bog om opdragelse) altid været et nyere syn på børn at han allerede har formuleret det i sintid er utrolig syns jeg. efter den tid har jeg altid bevist høret hen når det bliver banet over de skræklige børn og deres forældre.
mange hilsen nadja pn 1165
Hej..
Jeg ved at vitse-fortælling er en let måde at få tiden til at gå med. Jeg har personligt, sendt beskeder med alle mulige forskellige vitser sammen med en veninde, hvis vi fx har kedet os når vi er i bussen. (Hun skal med en bus og jeg med en anden). I kan tro at det kan blive en sjov morgen på vej i skole, hvis man hele vejen sender og modtager vitser. Jeg har dog også prøvet at fortælle dem til klassekammerater men de synes ikke at de er sjove når de bliver læst op. Så hvorfor ikke have noget der hedder sms-vitser? Det er super underholdning en morgen på vej i skole :)
- Helle Pn1161
Jeg synes, Najda og Helle forøger vores viden om vitser pr. mobil.
Ang. censur, så gætter jeg på, at de vitser, der har mobilselskaberne som kilde/afsender er mere stuerene end de vitser, som børn og unge selv skriver (gør de egentlig det?, ved nogen noget om det?).
Du forstyrrer mit verdensbillede, Helle, skønt. God beskrivelse af en morgen i der moderne liv (og tænker på, at børn altid har skrevet sedler til hinanden i timen).
For mig er det tankevækkende, hvad du skriver om "sms-vittigheder" for jeg har længe tænkt, at der findes en række genrer, fx vittigheder, gåder, gyserhistorier, som oprindeligt tilhører en mundtlig kultur, men at de bare er blevet omplantet til de nyere medier. Jeg har fokuseret på lighederne, og glemt og overset forskellene. Mediet og udtryksformen får selvfølgelig også indflydelse på dels anvendelsesmuligheder (bl.a. det sociale netværk) og dels sandsynligvis også på udformningen af vittighederne. Har I andre bud på forskelle?
Send en kommentar