Den norske forsker, Frode Søbstad, har forsket i humor, børn og institutioner og gør opmærksom på, at pædagoger i børnehaven (og andre institutioner) er forbilleder – også når det drejer sig om humor.
Det er sjældent, at pædagogisk arbejde kan (eller bør) udføres efter en manual, der præcist fortæller os, hvad og hvordan vi skal gøre i arbejdet med andre mennesker. Men Søbstad peger på nogle områder, der kan fremme humor og livsglæde i institutionerne.
Her er 9 hovedpunkter, som jeg ikke er fuldstændig enig i, men de er inspirerende og oplæg til gode diskussioner:
1. Lær din egen humoristiske sans at kende.
Vi er forskellige og foretrækker forskellige former for humor. Kender vi vores egen form for humor, får vi derigennem en vis selvindsigt og lettere ved at knytte tættere forbindelse til den form for humor, vi bedst kan lide.
2. Leg
Leg og humor er nært forbundet, og en legende indstilling er grundlag for at humor kan opstå. Hvis vi altid er seriøse og målrettede, mister vi let det åbne og spontane. Sat på spidsen er modsætningen til humor - ikke alvor, men nytte. Et stærkt målrettet og nytteorienteret arbejde kan, hvis det overdrives og dominerer hele dagen, være stærkt hæmmende for udfoldelse af humor og livsglæde.
3. Leg med sproget
Forskellige former for leg med sproget er grundlæggende i humor hos både børn og voksne, fx tvetydigheder, underlige ord, overraskende rim og formuleringer. Man kan arbejde bevidst på gentagelser, overdrivelser og overraskelser af sproglige art. At dyrke denne form for humor er med til at forstærke vi-følelsen i institutionen.
4. Fortæl vitser
Humor er mere og andet end vitser, men når vi fortæller vitser, vi selv kan lide, er vi med til at inspirere børn.
5. Den bevidste kunstlatter
Søbstad nævner, at latterklubber er blevet populære, og nogle taler om denne latterform som mental jogging, der stresser af og er sund for kroppen. Personligt er jeg lidt skeptisk, ligesom Søbstad, men måske er det fint for andre.
6. Grin af dig selv
Det kan være svært at grine af sig selv (og mænd skulle have lidt sværere ved det, ifølge Søbstad). Men evnen til at grine af sig selv og egne fejl, betyder en højere grad af selv-accept og kan virke frigørende. ”De, som har lidt afvæbnende humor og viser, de kan grine af egne fejl, er lettere at være sammen med for andre og i vores forhold til os selv.”
7. Grin sammen med andre.
Latter smitter og er et socialt fænomen – og derfor er det vigtigt at dyrke fællesskabet og fællesskabshumoren.
8. Find humoren i hverdagen
Kvinder har nemmere ved at se det humoristiske i hverdagen, siger Søbstad. Men uanset køn, så er der morsomme oplevelser og indtryk i dagligdagen i en pædagogiske institution og forskellige møder, som det er værd at være opmærksom på og fastholde fx gennem nedskrevne praksisfortællinger.
9. Brug humor i stressede situationer
De 8 andre råd kan være grundlag for at bruge humor – også i stressede situationer.
Når stressniveauet er højt, kan det være befriende, hvis nogen bruger humor og ser det tragikomiske i situationen. ”Når vi er virkelig oprørte og forbandede på det hele, kan den humoristiske bemærkning punktere ballonen på en befriende måde”.
Hermed er Søbstads forslag præsenteret til debat og overvejelse!
Søbstad, Frode: Glede og humor i barnehagen
Cappelen Akademisk Forlag. Oslo 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Den bevidste kunstlatter - latterklubber - er efter min mening en udmærket legeplads, hvis man har lyst til at afvikle lidt at sin selvhøjtidelighed. Det er jo som oftest den der står i vejen for at vi kan grine af os selv.
Noget helt andet er, at det rent faktisk er videnskabeligt dokumenteret at hjernen reagerer på præcis samme måde - altså ved at udsende endorfiner og mindske stresshormoner - uanset om man griner ægte eller simuleret. (Den ægte latter kommer som en naturlig følgesvend til den simulerede).
Jeg arbejder med latter - som latterinstruktør, ikke mindst for at gøre opmærksom på at vi skal huske humoren og latteren i hverdagen.
MEN, jeg mener ikke humor skal bruges i alle situationer. Jeg tror det er usundt, hvis man f.eks bruger humoren til at undertrykke følelser som presser sig på.
Jette Leena, PN1162
Det er dejligt at blive modsagt. Min modvilje stammer fra at jeg mødte op på Rådhuspladsen til en latterdag, for selvfølgelig var jeg nysgerrig - og jeg følte mig bare fuldstændig kejtet, låst og hæmmet. Så måske skal det bare have endnu en chance - også når der er videnskabelig bevis for at det virker.
Gider du ikke fortælle lidt mere Jette? Det må være noget, der interesserer andre end mig.
Du kan måske smide et link til interesserede!
Godmorgen til alle - og ikke mindst til en STRÅLENDE sol:-).
Povl, jeg kan sagtens følge dig i din oplevelse på rådhuspladsen. Den tror jeg du deler med mange. Det store forum kan virkelig være grænseoverskridende for mange -hvor andre måske oplever at de lettere kan gemme sig lidt. Heldigvis findes der små latterklubber rundt om i landet, hvor man kan øve sig i et meget mindre forum.
Her kommer et par webadresser til alle interesserede!
www.medicinskhumor.dk
www.latterklub.dk
Varmest Jette Leena
Send en kommentar