tirsdag den 11. september 2007

Meningen med vitser

Vitsers betydning, funktion og anvendelsesmuligheder

Vitser har flere forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder, når børn møder hinanden ansigt til ansigt: at have det sjovt, udspille magtkampe, drilleri. Eller at demonstrere venskab for øjnene af de andre børn. En dreng fortalte en gåde og tilføjede: ”Men Søren og Lars må ikke gætte, for de kender den godt”. Og børn gør sig i forskellige situationer mange erfaringer med æstetik, sprog, fortælling, samværs og kommunikationsformer.

Den betydning og funktion, som de forskellige genrer har, må begribes i den konkrete kontekst.
Vitsen kan ikke ses isoleret, men også som del af en kommunikation, hvor en kommunikerer til andre og bruger vitsen som del heri. "Hvad er ligheden mellem dinosaurer og søde piger?", spurgte en dreng. Da han svarede: "Begge arter er uddøde", lød der et brøl fra pigerne – og det var netop dette drilleri, der havde en lille undertone af flirt, der var drengens projekt ved at fortælle netop den vits i netop den situation.

Indholdet i legekulturen præges af tendenserne i moderne barndom, og samtidig kan dette indhold i vitserne ses som en stor og samlet symbolsk fortælling, der kommenterer nogle af disse tendenser.
Indtryk, oplevelser og temaer, der cirkulerer rundt i og omkring børns liv fortælles i en symbolsk form i vitserne. ”Alle børnene”- genren bruger en række temaer som råstof, som i genren sættes på spidsen. Og vitserne tegner og fortæller tilsammen et billede af børn, barndom og samfund – et billede der både ligner, og alligevel er temmelig anderledes end for fx 50 eller 100 år siden.


Ofte er bestemte funktioner knyttet til bestemte genrer. Tælleremser er praktiske, når en leg skal organiseres. Forskellige genrer har nogle indbyggede funktioner eller måske rettere og bedre anvendelsesmuligheder, men det er ikke sikkert, de bruges på den måde.
Genrerne kan jo ”omfunktioneres” til noget andet, fx fis og ballade.
Gåder kalder på en kappestrid; hvem er skrappest til at gætte svaret, hvem kan stille den mest spidsfindige gåde, hvor de andre må give op. Men man kan godt opleve, at gættegætningen forandres til noget andet, nærmest sprogligt fis og anarki. Jeg tror egentlig, det samme sker, når voksne leger eller spiller fx Trivial Pursuit – her udvikler spillet og konkurrencen sig pludseligt til sproglige jokes, ordspil og andet, der ikke er omfattet af spillereglerne.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Alex Green sagde:
Det er meget korrekt at voksne i forhold til det omtalte spil i sidste afsnit, at de begynder med alternativ tænkning, udmelding og handlemåder. For mit eget vedkommende sker dette hver gang og for mig handler det om, at jeg ofte syntes det er nogle svære spørgsmål samt at det nogen gange er for kedeligt. Når dette sker for mig slår meget hurtigt over det humøriske felt. Måske et bevist/ubevist forsvar mod ikke at virke alt for dum og ikke finde uda svarene samt ikke at vise min kedsomhed for meget, fordi jeg nok mere personligt kunne finde på noget andet at lave. Så, Povl vitser og forsvar, hvad tænker du???

povl bjerregaard sagde ...

Hej Alex,
jeg tør ikke svare på psykologien i det du rejser. Jeg tænkte mest på at voksnes spil, fx Trivial, er både en kappestrid og en leg. Ofte så går der netop leg i den og man begynder at fjolle, lege med ord.
Engang spillede jeg med en af mine gode venner, der fik spørgsmålet:
Hvad sidder der på toppen af Børsens spir? og prompte rimmede hun bare sit svar: en pose med papir - og så var vi selvfølgelig flade af grin og en humorisk stil lagt. Personligt vil jeg helst spille med mennesker som hende - ikke optaget af at vinde kappestriden - men at lege, også med sproget, hvor selve spillet egentlig bare et påskud for at være sammen og lege.